om green fork network

Vi bag Green Fork Network er de samme som står bag Mikuna, Aarhus’ første 100% plantebaserede spisested, kogebøger,
festivalskøkken og produkter i detailhandlen.

Green Fork Network er finansieret med midler fra Plantefonden.

Vi ønsker at skabe et undervisnings- og inspirationsunivers for køkkenprofesionelle, hvor vi samler mest mulig viden om plantebaserede måltider, teknikker,
ernæring og nyeste forskning.

baggrund, vision & målsætning

Green Fork Network er vores nyeste projekt og fokusområde de næste 2 år som minimum. Vi har de seneste 3 år haft
forskellige samarbejder og undervist i flere kommuner. Det arbejde synes vi måske er vores vigtigste, fordi de offentlige
køkkener serverer omkring 700.000 måltider til danskerne om dagen. Så hvis vi vil rykke danskerne i en retning med mindre
animalsk og mere fra planteriget på tallerknerne, så gør vi det lettest og mest effektivt sammen med jer, de seje folk i de
offentlige køkkener.

Målet er at Green Fork Network også skal blive jeres mødested, hvor I kan møde hinanden, dele inspiration og
succeshistorier og kommunikere med os. Så vi sammen kan rykke noget. For med 700.000 måltider om dagen, er det
VIRKELIG jer der kan gøre forskellen.

menu ikon

menneskerne bag projektet

Rasmus Bundgaard

Rasmus er Green Fork Networks helt egen fotograf. Da det er vigtigt for os, at billeder og videoer er både lækre og inspirerende, vidste vi, at vi ville have Rasmus med på holdet fra starten. Rasmus har også fotograferet Mikunas kogebog FRI. Han har en fortid som modefotograf, og vi er glade for hans skarpe sans for æstetik og klare visuelle identitet.

Mette Hyldgaard Pedersen

Kok og opskriftudvikler. Mette var en af de tre kvinder bag Aarhus’ første 100% plantebaserede spisested, Mikuna, sammen med Line og Sigrid. Mette har sammen med Mikuna-holdet lavet kogebogen FRI, og derudover har hun arbejdet i flere både offentlige og private køkkener.

Line Damgaard

Kok og opskriftudvikler. Line drev, sammen med Mette og Sigrid, restaurant Mikuna i Aarhus og fortsætter projektet på de store og små danske festivaler. Line har haft sin egen virksomhed og lavet digital markedsføring for plantebaserede virksomheder og produkter både i Danmark og udlandet.

Sigrid Barfod

Sigrid er projektleder på Green Fork Network, kok og opskriftudvikler. Sammen med Mette og Line har Sigrid drevet restaurant Mikuna i næsten fem år, solgt titusindvis af burgere på danske festivaler, udviklet egne plantebaserede pålægssalater til detailhandlen i samarbejde med Hanegal, og arbejdet som produktudvikler hos Hanegal Food.

peas
a carrot

vi er støttet af: