vores PLAtform til
plantebaseret madlavning

Vegetarisk version af spaghetti med kødboller

Webinarer

Vi afholder løbende webinarer som vi selvfølgelig vil elske hvis I deltager i live, så I kan stille spørgsmål og være ed til at påvirke indholdet, MEN når I ikke har mulighed for at deltage kan I altid se vores tideligere webinarer her, ligesom I kan finde datoerne for de næste og få dem i kalenderen.

læs vores seneste artikler

Op og ned på soja

Vi spurgte jer i de offentlige køkkener om I stadig selv har og møder fordomme imod soja og vi fik et rungende "JA!". Lad os da lige se om vi ikke kan fjerne nogle af fordommene og få fakta på bordet, først og fremmest:

"Sojabønner har en fremragende aminosyresammensætning, der minder meget om animalsk protein, og de betragtes som en komplet proteinkilde, da de indeholder alle 9 essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan danne. Med ca. 35-40% proteinindhold er de særligt rige på leucin, isoleucin og valin (BCAA)."

Det er netop derfor det er så anvendt som fodermiddel i landbruget, men hvorfor fodrer dyrene med det fine planteprotein istedet for selv at spise det. Det virker som om vi har fået en ide om at produkter af soja er noget nyt, kunstigt og farligt, men i Kina i det nuværende Hangzhou kunne man allerede i det 13. århundred få serveret erstatninger for svinekød på helt vegetariske spisesteder. Faktisk kan man helt tilbage til Tang dynastiet (år 618-907) kunne finde beretninger om store festmåltider med plantebaserede udgaver af fisk og svinekød. Det er altså ikke en frisk idé der er opstået i 00’erne, buddhisterne har længe anvendt tekniker til at få tilfredsstillet lysten til kødretter, selvom de lever plantebaseret.

Vi møder ind imellem modstand fra kokke som synes at hvis man skal lave vegetarmad skal man ikke bruge erstatninger. Vores tanke er at alle fødevarer jo er forarbejdede på én eller anden måde, der er også lang vej fra et stykke råt svinekød til en røget spegepølse, længere end fra sojabønne til plantenuggets. Fordi man for at ende med det rå stykke svinekød først skal dyrke en hulens masse soja som skal fodres til grisene. Det led springer man over ved at lave sojaen til menneskeføde i første trin. Så i virkeligheden er det nok ikke processen med at fremstille plantekød der stryger kokke imod håret, snarere ideen om at det er et kunstigt produkt.

For at lave sojaprotein produkter som kyllinge eller bøf-analoger, laver man et sojaproteinmel som blandes med vand og krydderier som via en mekanisk ælteproces får tekstur som minder om animalsk protein. En soja"kød" fabrik ligner egentlig en pastafabrik ret meget. Mel, vand, æltning.

Den helt store fordom om soja er at planteøstrogenerne kan være kræftfremkaldende. Her er det nemmest for os at gå direkte til Kræftens Bekæmpelses egen hjemmeside hvor følgende citater er kopieret fra:

"I befolkningsundersøgelser foretaget i Asien har forskerne fundet, at asiatiske kvinder, der spiser meget soja, har en mindre risiko for at udvikle brystkræft sammenlignet med kvinder, der spiser mindre soja. Desuden er forekomsten af brystkræft lavere i asiatiske lande sammenlignet med den vestlige del af verden.

Med resultaterne fra Asien kunne man tro, at soja nedsætter forekomsten af brystkræft. Men når man har set på høje og lave indtag af soja blandt kvinder fra USA og Europa, har forskerne ikke fundet den samme beskyttende effekt.

Måske er forklaringen på forskellen mellem de asiatiske og de vestlige kvinder, at det har en betydning, om man har spist soja gennem opvæksten og puberteten."

"Der er lavet lidt over en håndfuld befolkningsundersøgelser af god kvalitet, hvor man har undersøgt sammenhængen mellem indtag af soja fra kosten og overlevelse efter brystkræft – her peger de fleste på en gavnlig effekt eller ingen sammenhænge."

"Hvis man ser på den samlede forskning, er billedet således desværre uklart. Generelt viser forskning med mennesker, at soja fra kosten sandsynligvis er uskadelig og måske endda gavnlig. I forhold til planteøstrogener fra kosttilskud, kan det ikke udelukkes, at det høje indhold, der findes i disse, muligvis kan være skadeligt. Billedet fra dyreforsøg er også tvetydigt."

Så altså Kræftens Bekæmpelse når frem til at soja i kosten måske er gavnligt, men i hvert fald peger alt på at det er uskadeligt. Hvis ikke det er nok, så kan vi lige tage et hurtigt kig på hvad Kræftens Bekæmpelse siger om forarbejdede kødprodukter som f.eks spegepølser og leverpostej:

"Forarbejdede kød– og fjerkræprodukter øger din risiko for at udvikle kræft, fordi de har et højt indhold af uønskede stoffer.

De uønskede stoffer kommer typisk ved at:

  • Produkterne bliver tilberedt ved høje temperaturer
  • Produkterne er røget
  • Produkterne er tørret eller modnet
  • Produkterne er saltet med nitrit og nitrat

Forarbejdningen danner stoffer, der øger risikoen for kræft.

Forarbejdede kød– og fjerkræsprodukter er altså noget, du så vidt muligt bør undgå, hvis du vil mindske risikoen for kræft.

Vil du en gang imellem spise pålæg eller pølser, er det en god idé at vælge danske, økologiske produkter.

Danske, økologiske produkter må ikke tilsættes nitrit og nitrat, og generelt indeholder de færre tilsætningsstoffer. Kræftrisikoen fjernes dog ikke fuldstændigt, selvom du er opmærksom på, hvilke produkter du køber.

Røget fisk er også et forarbejdet produkt pga. røgningsprocessen. Der er dog ikke noget bevis for, at røget fisk øger risikoen for kræft.

Røget fisk indeholder alligevel nogle af de samme uønskede stoffer som røget kød, så spis røget fisk med måde."

"Kød indeholder hæm-jern, der i tarmen omdannes til stoffer, der kan give tarmkræft.

Både kødets naturlige indhold af hæm-jern, men også den måde du tilbereder kødet kan være årsager til, at der dannes stoffer, der øger risikoen for kræft.

Steger du kød på grillen eller ved høj varme dannes også en række andre stoffer, der kan give kræft.

Du kan derfor med fordel begrænse dit indtag af kød yderligere eller helt undgå kød, hvis du vil forebygge din risiko for tarmkræft."

Her er ordene og resultaterne ikke tvetydige. Så det kan undre at vi raskvæk serverer kødpålæg til mennesker i alle aldre, men stejler når snakken lander på tofu. Det er svært at sige hvor fordommene kommer fra, men det er vigtigt at vi prøver at undersøge sagen så vi ikke videregiver fordomme og tilbageholder information om andre fødevarer der reelt viser at have en øget risiko for en række sygdomme, ikke kun kræft.

Snakken om soja er nuancert og det skal den være, men der er en uforklarlig usikkerhed omkring sojaprodukter som er unødvendig og baseret på fordomme, dem skal vi forsøge at komme til livs, fordi alene tofu kan bruges til chokolademousse, hakket oksekød, pålæg, cheesecake, mayonaise, smootheis, fiskefrikadeller osv osv og endda øge ernæringsprofilen i alle de anvendelser, så lad os bare komme igang.

læs mere

læs mere ikon

link til artikel

Hvor finder vi umami i planter?

Umami.

Umami er den 5. grundsmag efter salt, sødt, surt og bittert. Umami blev opdaget, eller identificeret af kemiprofessor ved Tokyo universitet Kikunae Ikeda 1908, så det er altså ikke nogen ny opfindelse, det er slet ikke en opfindelse, det har altid været der og vi har kendt til den siden 1908.

 

Umami kommer fra aminosyrer, især glutamat, men også ribonukleotider, inosinat, guanylat og andre. Det er kombinationen af disse der skaber umami synergi og giver os den 5. grundsmag. Eksempelvis glutamat og inosat fremstilles også kunstigt og bruges i fødevareindustrien, men det er slet ikke nødvendigt med kunstige smagsforstærkere, for umami findes i helt almindelige fødevarer og kan forstærkes ved tilberedning og fermentering.

 

Her følger 8 råvarer og tilberedningsmetoder som kan tilføje ekstra umami til en masse retter.

 

Svampe:

I svampe er det især guanylat i kombination med glutamat dergiver den dybe karakteristiske umamismag. Svampenes umami kan forstærkes på flere måde. Der er også nogle svampe der har kraftigere umami end andre, især shitake har et naturligt højt indhold.

Tørsteg svampe: en måde at koncentrere umamien i svampe er ved at stege dem på en tør pande, altså uden fedtstof. Svampene frigiver væske, en masse vand fordamper og noget af væsken genoptager svampene og de bliver brune. Det forstærker umamismagen meget mere end hvis de steges direkte i fedtstof.

Dehydrer/tør svampene: Ved at tørre svampene fjerne alt væske som gør smagen endnu mere intens. For at tørre svampene rengøres de, skæres i skiver og bages i ovnen ved ca. 60 grader i 2-3 timer, indtil de er helt tørre. Kværn eventuelt de tørrede svampe til et fint pulver som kan brugessom umami krydderi i eksempelvis saucer og gryderetter.

Flydende svampe: Hvis man masserer skiveskårne svampe med salt og lader dem stå i 24 timer, frigiver de en væske som er fuld af umami. Si væsken fra svampene og brug den som bouillon. Gem svampene og brug dem i gryderetter

 

Tang:

Kombu er en type tang der indeholder masser af umami, men også dansk blæretang og søl/dulse har et højt naturligt indhold af glutamat og derfor masser af umami.

Søl: Også kaldet havets bacon, det er salt og kan steges sprødt i olie og fungerer godt som sprødt, salt drys på salater og supper. Hvor det tilføjer godt med umami og knas.

Blæretang: Blæretang kan blancheres og derefter tørres i ovnen til chips, ligesom man gøre med kålchips. Chipsene kan smuldres og bruges som umamidrys på nærmest alt. Man kan lave tang kapers af blærerne. Salt blærerne i 24 timer i køleskab. Skyl saltet af blærerne og lav en syltelage på 1 del eddike 1del vand og ½ del sukker, kog den op og held den varme lage over blærerne. Holder sig længe på køl og kan bruges som kapers med ekstra umami smag.

 

Tomater:

Tomater indeholder også overraskende meget umami, især tomatpuré og soltørrede tomater giver en intens smag til mange retter.

Tomatpuré: Umamien i tomatpure forstærkes ved at stege den på panden ved midelvarme indtil den ændrer farve til en mørkere rødbrun. Brug den i alle saucer med tomat, men også til at tilføje ekstra dybde til andre gryderetter som ellers ikke indeholder tomat.

Soltørrede tomater: Man opnår en fantastisk umamisynergi ved at tilberede svampe sammen med soltørrede tomater. Blend de soltørrede tomater til en pasta og brug den når du synes din suppe eller sauce ”mangler noget”, det er tit umami vi savner i plantebaserede retter og der er soltørrede tomater en god genvej.

Gærflager:

Inaktivt gær, nutritional yeast, nooch, kært barn har mange navne, men gærflager er bare gær dyrket på melasse som købes som tørre flager, det er uden salt, tilsætningsstoffer og så indeholder det alle 9 aminosyrer. Men det er ikke det vigtigste, det vigtigste er at det har en dyb nødde-oste-agtig-umami-smag som kan gøre underværker for saucer, dips og dressinger. Det kan udså blendes med nødder og salt til en slags parmesandrys.

Miso:

Miso er fermenterede bælgfrugter med koji, som har en dyb, intens umamismag og fås i flere varianter hvoraf den lyse er den mildeste. Miso er oprindeligt japansk, men bruges i alle typer køkkener i dag. Smagen er dyb, nærmest osteagtig og den kan tilføje intensitet til de fleste retter. Miso er ofte ret salt, så juster saltmængden hvis du tilføjer miso til din bolo.

Soja sauce:

Det er nok den umamibombe flest kender til, men den hører altså ikke kun til i det asiatiske køkken. Hvis man bruger soja som supplement til salt får man en dybere smag i alle typer retter. Vi er specielt glade for svampesoja som har en fantastisk umamisynergi. Brug soja i supper, saucer, dressinger, marinader og salater.

læs mere

læs mere ikon

link til artikel

næste slides ikon
næste slides ikon

Hvorfor vælge
plantebaseret mad?

Der er mange gode grunde til at spise flere plantebaserede fødevarer og mindre animalsk. Flere af disse grunde kan du læse om i De Officielle Kostråd.

Der er både klima- og sundhedsfordele at hente i plantebaseret kost, men vi mener faktisk, at den største fordel er, hvor meget smag, nye konsistenser, farver og retter man kan opdage udenfor de animalske fødevarer. Det er det, der driver os – og de fleste, der arbejder med mad: Lysten til at lave god, velsmagende og nærende mad. Og det kan sagtens lade sig gøre med fokus på planterne.

vi er støttet af:

gaffel ikon

Hvordan gøres det nemt i
hverdagen? Bliv undervist af os

På denne side vil vi løbende dele information om kommende webinarer. Det vil være muligt at deltage live i alle webinarer og stille spørgsmål undervejs. I kan tilmelde jer her, men I vil også få et link til tilmelding på mail. Vi tilbyder både webinarer om specifikke teknikker indenfor plantemad, ernæring, samtaler med producenter og live madlavning fra nogle af jeres køkkener. Glæd jer!

grøntsager

vil du have adgang til
ressourcer og inspiration?

Adgangen til vores kartotek af opskrifter og andre ressourcer er fuldstændig gratis. Men for øjeblikket er den udelukkende forbeholdt køkkenpersonale i offentlige institutioner. Hvis du vil havde adgang skal du eller din nærmeste leder blot anmode om den.

få inspiration til at tænke i nye
baner i dit profesionelle køkken

burger ikon

Hvem er vi?

Green Fork Network er startet og drevet af mennesker med stor passion for plantebaseret madlavning, og med dette projekt ønsker vi at udbrede denne glæde til køkkenprofessionelle
gennem undervisning og inspiration.

Her i projektets start har vi særligt fokus på kommunale institutioner – men med en klar vision for større udbredelse i fremtiden. Vi vil nemlig vise, hvor nemt og lækkert det kan være, at lave mad med planter i centrum – selv til mange mennesker på én gang!